Emails Uncover Obama’s Failure To Save His Ambassador in Libya

 .
Posted on November 25, 2012.

<--

E-mails afslører Obama svigt af den myrdede ambassadør i Libyen

USA

Den amerikanske ambassadør blev sammen med tre andre amerikanske diplomater dræbt i Libyen den 11. september i år.

Dengang var der flere, som påstod, at det var den meget omtalte Muhammed-film, som var årsagen til drabene. Andre som Den Korte Avis pegede på, at det var en bortforklaring af dimensioner, som skulle dække over, hvad der i virkeligheden skete under angrebet. Det er nu blevet kraftigt bestyrket af materiale der er kommet frem i sagen.

Historien er ikke blot en forfærdelig fortælling om en amerikansk ambassadør og hans tre ansatte, som brutalt blev lynchet til døde i et land, som skulle være et af de gode eksempler på, at det såkaldte arabiske forår har været en succes.

Det er samtidig fortællingen om en amerikansk administration, med præsident Obama i spidsen, som i den grad er faldet på knæ for radikale islamiske kræfter.

Kendte sandheden fra starten

I bedste fald har præsident og hans udenrigsminister Hillary Clinton været ualmindelig naive, da de erklærede filmen, som værende årsag til optøjerne. Men desværre er der nu så mange indicier på, at denne forklaring ikke blot var forkert, men en bevidst iscenesat løgn, så de færreste i dag tror på præsidentens ædle hensigter.

Baggrunden er netop offentliggjorte e-mails til den amerikanske “State Department”, som har vist sig uhyre interessante.

I disse e-mails afsløres nemlig, at Det Hvide Hus´ “situation room”allerede lidt efter kl. 16 – mindre end en halv time efter optøjerne i Benghazi begyndte – kendte til omstændighederne omkring det igangværende angreb og vidste, at der var tale om et terrorangreb.

Yderligere fremgår det, at et desperat nødråb om omgående militær assistance til ambassaden, blev afvist fra Washington. En afvisning som blev fatal for de fire amerikanere.

Hjælpen var nær – men blev ikke sendt

Havde “The Commander in Chief”, præsidenten, ønsket at hjælpe, var muligheden ellers tilstede. I Syditalen, mindre end 800km fra Benghazi, har det amerikanske militær både fly og en række special enheder klar.

De kunne have været fremme på mindre end to timer fra alarmopkaldet var foretaget. Men Obama sendte ikke hjælp, og mens han selv kunne gå tidligt til køjs den aften, for at være frisk til næste dags kampagnetur til Vegas, så blev fire af hans ansatte makabert slået ihjel af jihad-krigere på et tag Libyen.

Og som om det ikke var nok, at den amerikanske regering omgående fabrikerede historien om Muhammed-filmen, som værende årsag til det hele, så demonstrerede udenrigsminister Clinton en uhyggelig udvikling i amerikansk udenrigspolitik.

Ytringsfriheden i fare i USA

Hvor andre lande, ofte små (som f.eks. Danmark under Fogh Rasmussen), gang på gang har måtte ofre blod, sved og ikke mindst forretning i kampen for at bevare den ytringsfrihed, som mere end noget andet kendetegner en fri verden, så er USA under Obama blevet et land, der undskylder sig selv, sin identitet og sine frihedsværdier.

Tre dage efter mordene, sagde udenrigsministeren til faren til en af de dræbte, at “We’re going to have that person arrested and prosecuted that did the video”.

Man agtede altså fra Obama administrationens side at anholde manden, som stod bag Muhammed-filmen.

Ikke alene, havde filmen intet med årsagen til angrebet at gøre (og det vidste Clinton som beskrevet same dag som angrebene fandt sted), men her er altså en amerikansk administration – en leder af den frie verden – som i hvad der ligner et forsøg på at please islamister og radikale mellemøstlige regeringer, lover at arrestere en borger, som begår den gerning at gøre brug af sin ytringsfrihed.

Officielt måtte manden fra 2009 og fem år frem ikke gøre brug af computer og internet. Dette var betingelser for en tidligere løsladelse efter et bankrøveri han var dømt for.

Mission accomplished

Manden bag filmen blev som lovet anholdt, og stik imod sædvane så foregik det ikke spor diskret. Tvært imod, så var et stort hold betjente mødt op med selskab af pressen, hos den 55-årige egyptisk fødte filmmand Nakoula Bassily Nakoula.

På den måde fik verden – i hvert fald den islamiske – præcis, hvad Obama og Clinton fandt nødvendigt. For Præsidenten og hans udenrigsminister peger alt nu i retning af, at dagsordenen bestod af tre punkter;

– At dække over et terrorangreb og en fejlslagen Libyen- og mellemøstpolitik.

– At finde en syndebuk, som kunne “bære ansvaret” for det kaos, der opstod.

– og ikke mindst at demonstrere velvilje overfor den arabiske verden når det gælder om at slå ned på dem, som fornærmer islam.

Så mens præsidenten taler om Big Bird og Bayonetter så håber han i den grad på, at denne sag ikke eksploderer i hovedet på ham selv inden valget om godt en uge.

Og eksplodere – det gør den, hvis den får blot en snært af den opmærksomhed den fortjener af de amerikanske medier.

About this publication