Yes We Can

<--

Yes we can

Da Bill Cosby i 1997 gik på amerikansk TV og annoncerede, at hans søn var blevet myrdet, stod ét klart: Volden kan ramme enhver i USA. Enhver er dog ofte sort.

Forrige måned fulgte vagtmanden George Zimmerman efter den 17-årige Trayvon Martin i USA. Han havde udvist mistænkelig adfærd. Han var sort. Zimmerman skyder, og dræber Martin i selvforsvar, fordi Martin havde angrebet ham.

Og det er en god forklaring. Selvforsvaret er én af de mest hellige konstitutionelle rettigheder i den amerikanske forfatning. Den er fra 1776, og fejres under stor festivitas hvert år 4.juli, der er mere højtidelig end den skandinaviske jul – »Behold du bare din forandring, så beholder vi vores Gud, vores våben, vores forfatning,« som Sarah Palin har sagt som replik til Obama.

I USA er der en gruppe af mennesker, som i højere grad end andre tager de dødelige konsekvenser af denne rettighed: Sorte. Sagen om den sorte teenager Trayvon Martin har atter sat sindene i kog i Europas ideologiske storebror. Og den afspejler en konflikt, der definerer USA ligeså meget som dets sorte jazz og blues og dets hvide varianter, rock og country. Den er kommet for at blive. Ja, den er endda så cementeret, at Times klummeskribent Touré i denne måneds udgave skrev en artikel indeholdende otte gode råd til sorte, unge knægte. Artiklen hed »How To Stay Alive While Being Black«. At være sort, skriver Touré, er en livsfarlig tilstand. Rådene går kort fortalt ud på, at bliver man som sort forfulgt af vagtmænd eller politi, så stiller man sig med spredte ben, hænderne synligt fremme og opfører sig, som om man faktisk havde gjort noget forkert, eller til og med ulovligt. Det er naturligvis uretfærdigt. Det ved Touré da også godt. Men det er han ligeglad med. Fordi efter et vist punkt handler det egentligt ikke om retfærdighed men om overlevelse.

Det er altså i høj grad kriminalitetsbekæmpelse – og ikke mindst hvorledes man håndterer den – der er USAs store udfordring. Der er i dag flere indsatte i amerikanske fængsler end i Stalins Gulag på sit højeste. Det vil sige 760 fanger per 100.000 borgere eller syv til ti gange så mange som i andre i-lande (f.eks. har Frankrig 96 per 100.000 og Japan 63). USA er i sværvægterklassen, også når det kommer til et land som f.eks. Mexico, der har 208 fanger per 100.000 borgere.

Amerikanerne udgør 5 pct. af verdens befolkning, men 25 pct. af de fængselsindsatte. Men det er også noget, som USA virkelig investerer i. I de sidste 20 år er USAs forskellige stater endt med at bruge seks gange så mange penge på fængsler som på uddannelse. Denne skræmmende kriminalitetsstatistik siges at være som følge af »krigen mod narko«. Løsningen på problematikken er at sætte folk i fængsel. I det mindste havner man i fængsel som følge af en dom, en påviselig, kriminel handling. Et retssystem. Retfærdigt eller uretfærdigt. Trayvon Martin blev dræbt, fordi han så mistænkelig ud.

About this publication