Doubtful Impact: New UN Treaty Fails To Halt US Arms Trade

<--

Tvivlsom effekt

Ny FN-traktat stopper ikke USA’s våbensalg

Egypten undlod at stemme for FN’s nye våbentraktat, fordi den ikke omfatter salg af våben til besættelsesmagter som Israel. Her poserer præsident Obama foran nye missilanlæg til Israel.

FN’s nye våbentraktat vil ikke begrænse USA’s våbeneksport, fordi brud på traktaten skal bringes for Den Internationale Straffedomstol (ICC). USA er nemlig ikke medlem af domstolen og har udtrykkeligt sagt, at det ikke vil anerkende dens kendelser.

Det var en gratis omgang, da USA tidligere på ugen stemte for den nye FN-traktat, der skal regulere handel med våben for at forhindre folkemord og brud på menneskerettighederne.

Iagttagere vurderer, at traktaten næppe bliver vedtaget i USA’s kongres, og derfor ikke vil gælde for USA, der er verdens største eksportør af våben. USA’s stærke våbenlobby er imod traktaten, der dog ikke berører handel med våben inden for landegrænserne, og lobbyen har stor indflydelse i Kongressen.

Hvis traktaten bliver vedtaget i Washington og i 50 andre landes parlamenter, træder den i kraft, og gælder principielt for USA.

Men i tilfælde af brud på traktaten indklages sagen for Den Internationale Straffedomstol (ICC). Men USA er ikke medlem af domstolen og har udtrykkeligt sagt, at det ikke vil anerkende dens kendelser.

Traktaten blev vedtaget efter syv års forhandlinger og en slutspurt på 10 dages møder i Generalforsamlingen.

Det endte med, at 154 lande stemte for resolutionen, tre stemte imod, 23 undlod at stemme, og 13 var fraværende under afstemningen.

I Danmark glæder udenrigsminister Villy Søvndal sig over vedtagelsen af traktaten.

Det samme gør Enhedslistens medlem af Folketinget, Christian Juhl, og FN-forbundet. Både Christian Juhl og Maj Rørdam Nielsen fra FN-forbundet beklager dog, at blandt andet droner og højteknologiske våben ikke er dækket af traktaten.

Ifølge FN regulerer traktaten handel med kampvogne og andre bevæbnede køretøjer, artillerisystemer, kampfly, kamphelikoptere, krigsskibe, missiler og anlæg til at affyre missiler samt mindre våben, herunder håndvåben og ammunition.

Nicaragua og Cuba var blandt de lande, som undlod at stemme med den begrundelse, at traktaten ikke forbyder salg af våben til “ikke-statslige aktører”. Mellem 1979 og 1989 blev Nicaraguas sandinistiske regering bekæmpet af kontrarevolutionære bander, som USA forsynede med våben.

Rusland undlod at stemme, fordi traktaten, der skal forhindre folkemord, ikke definerer folkemord.