Kamala Harris Was Praised as the Great Hope for the Future. Instead, She Has Proven To Be Lousy at Making Friends

<--

Analyse: Kamala Harris blev hyldet som det store håb for fremtiden. I stedet har hun vist sig at være elendig til at få venner

Hun blev hyldet som den første kvindelige og farvede vicepræsident, og med Joe Bidens udnævnelse af Kamala Harris banede han vejen for, at hun kunne blive USAs næste præsident. Men hun leverer ikke varen. Et interview med NBC har ikke gjort det bedre.

Klippet fra NBCs interview med Kamala Harris er ikke overraskende gået viralt.

For det sender et signal om, at vicepræsidenten er uforberedt på selv sin vigtigste opgave. Og det er blot det seneste eksempel på, at hun måske slet ikke har, hvad der skal til, for at efterfølge Joe Biden som USAs præsident.

I samme uge som Joe Biden er draget på sin første rejse til Europa, skulle det ellers have kastet glans over Kamala Harris, da også hun drog på sin første udlandsrejse.

Men hendes besøg i Mexico og Guatemala, der havde fokus på den rekordstore strøm af illegale indvandrere til USA sydfra, er blevet overskygget af NBCs interview med Kamala Harris.

Fra begyndelsen af Joe Bidens præsidentskab udviklede der sig en større krise ved USAs sydvestlige grænse, da håbefulde illegale indvandrere lod sig lokke til i stor stil af de langt mere indvandrervenlige toner fra den nyvalgte præsident og vicepræsident.

Et rekordstort antal uledsagede indvandrerbørn ankom illegalt, hvilket på den amerikanske side af grænsen førte til overfyldte centre, hvor børn måtte sove side om side på gulvet i bure, og den første store krise for Joe Biden.

For to og en halv måned siden overdrog Joe Biden opgaven med at løse den galopperende krise til Kamala Harris, men lige siden er hun ikke mindst af Republikanerne og konservative medier blevet kritiseret for ikke at besøge grænsen.

Og det var, hvad NBCs Lester Holt spurgte Kamala Harris om – altså hvorfor hun ikke havde besøgt grænsen – og hendes dårligt forberedte svar vækker både opsigt og røre.

»På et eller andet tidspunkt, altså, tager vi til grænsen,« svarede Kamala Harris og fortsatte:

»Vi har været ved grænsen. Så alt det her, alt det her, alt det om grænsen. Vi har været ved grænsen. Vi har været ved grænsen.«

Herefter konstaterede Lester Holt faktuelt korrekt og tørt: »Du har ikke været ved grænsen.«

»Jeg – og jeg har ikke været i Europa,« svarede Harris med en afvisende latter. »Og jeg mener, jeg forstår – jeg forstår ikke din pointe.«

Pointen var ellers ligetil: Det er 75 dage siden, at Kamala Harris fik til opgave at tackle krisen, og hun har endnu ikke besøgt grænseområdet. Det skaber uvished om, hvorvidt hun tager krisen alvorligt.

Ifølge Axios er antallet af illegale, der krydser ind over grænsen fra Mexico, det højeste i 15 år.

Men ikke blot synes Kamala Harris ikke at have fuld kontrol over opgaven, som er den ultimative test af hendes evner som kriseleder: Donald Trump vandt i 2016 ikke mindst på sit krav om en skrap indvandringspolitik, og vælgerne vil, når alt kommer til alt, meget let kunne bebrejde Kamala Harris for krisen ved grænsen.

Nemmere bliver det ikke for hende, at hun samtidig klemmes af sit eget partis venstrefløj.

Den progressive demokrat, Alexandria Ocasio-Cortez – også kaldet AOC – fordømmer Kamala Harris for under hendes første besøg i Guatemala at have sagt »kom ikke« til USA til borgere fra det mellemamerikanske land.

Alexandria Ocasio-Cortez kalder det »skuffende at se«.

»For det første er det at ansøge om asyl ved en hvilken som helst amerikansk grænse en 100 procent lovlig måde at ankomme på,« lyder det i et tweet fra Alexandria Ocasio-Cortez.

»For det andet brugte USA årtier på at bidrage til regimeskift og destabilisering i Latinamerika. Vi kan ikke sætte andres huse i brand og derefter bebrejde dem, at de flygter.«

Kamala Harris ser også af en anden grund vingeskudt ud.

Selvom hun nu siger, at folk fra Guatemala ikke skal søge mod USA, så sagde hun i 2017, at »en udokumenteret immigrant ikke er en kriminel«.

Og Guatemalas præsident, Alejandro Giammattei, ripper op i såret.

Efter at Kamala Harris havde mødt ham i Guatemala, gik han ud i et interview med CBS News og bebrejdede Joe Bidens og Kamala Harris for den nye strøm af indvandring til USA.

Alejandro Giammattei sagde direkte, at menneskesmuglerne i Guatemala – også kaldet prærieulve – med det samme udnyttede situationen, da budskabet ændrede sig fra under Donald Trump til under Joe Biden.

»Beskeden ændrede sig til ‘vi vil genforene familier, og vi vil genforene børn’,« sagde Giammattei. »Den næste dag organiserede prærieulvene børnegrupper, som de førte til USA.«

En anden svaghed

En anden svag side udstiller for øjeblikket også Kamala Harris.

Da Barack Obama i sin tid valgte Joe Biden til sin vicepræsident, var det ikke mindst for at få en, der kunne komplementere ham på områder, som han ikke selv kunne udfylde.

Barack Obama valgte blandt andet Joe Biden, fordi han var hvid, mere politisk erfaren og havde et bredt netværk i Kongressen efter årtier i Washington D.C.

På samme måde var det ikke tilfældigt, at Joe Biden – en ældre hvid mand – valgte en farvet og yngre kvinde til at være sin politiske partner, running mate.

Og det var Joe Bidens håb, at Kamala Harris med sin erfaring som tidligere senator, ligesom Joe Biden selv var under Barack Obama, kunne være brobygger til Kongressen for at få det lovgivningsmæssige arbejde til at glide og det tværpolitiske samarbejde til at blomstre.

Men Kamala Harris er med sin lidt kølige facon ikke bredt elsket i Kongressen, og det ses i dag tydeligt, at hun slet ikke nyder samme tillid og har samme netværk som Joe Biden på Capitol.

Mens Joe Biden sad som senator i 36 år, før han blev vicepræsident under Barack Obama, var Kamala Harris kun senator i fire år, før hun blev vicepræsident.

Dette slår i dag tydeligt igennem.

Ikke mindst udstilles det ved, at hun ikke har formået at holde den mest højreorienterede demokratiske senator, Joe Manchin, inde i folden i et senat, der er delt midt over af 50 demokratiske senatorer og 50 republikanske senatorer, og hvor vicepræsidentens stemme er afgørende ved stemmelighed.

Forleden meddelte Manchin, at han er modstander af en stor valgreform, som skulle gøre det lettere at stemme.

Det er et gigantisk nederlag for Demokraterne, der har kæmpet for reformen, som skal forhindre, at republikansk ledede delstater på stribe – som det er tilfældet for øjeblikket – gør det sværere at stemme, med det argument at Donald Trump på grund af valgsvindel skulle være blevet snydt for genvalg ved præsidentvalget sidste år.

Manchin er også gået imod sit partis ønske om at afskaffe filibuster – en særlig regel, der gør det muligt at obstruere for ny lovgivning – hvilket vil gøre det stort set umuligt for Demokraterne at få vedtaget alt fra en politireform til en våbenreform.

Der tales i dag om, at Joe Biden er den eneste, som vil kunne overbevise Joe Manchin om at anlægge en anden linje.

Kamala Harris kan i hvert fald ikke. Men hun trådte også Joe Manchin over tæerne lige fra første færd.

Blot to uger efter indsættelsen af Joe Biden og Kamala Harris i januar rejste den nye vicepræsident til West Virginia, hvor Joe Manchin er valgt.

Her optrådte hun på en lokal tv-station, og hendes slet skjulte ærinde var at lægge pres på statens højreorienterede demokratiske senator Joe Manchin for at få vedtaget en nødpakke hurtigt for at afhjælpe efter coronapandemien.

Men det slap hun ikke godt fra.

Det er en uskreven regel, at partitoppen ikke bevæger sig ind på en senators domæne uden at have varslet det først, men Joe Manchin havde ikke på forhånd »hørt et ord«, som han formulerede det.

Lige siden har han været en kæmpe udfordring for Demokraterne og Det Hvide Hus.

Muligvis ville han have været det under alle omstændigheder. Men Kamala Harris’ optræden har ikke hjulpet.

Under valgkampen for at blive Demokraternes præsidentkandidat måtte hun også forlade feltet af håbefulde kandidater tidligt, da støtten til hendes kandidatur kun lå på få procent, og donationerne hastigt svandt ind.

Ifølge Politico spekulerer Joe Biden nu i stigende grad på at søge genvalg i 2024, selv om han så vil være tæt på 82 år.

Det gør han, fordi han tror på, at han på ny vil være den bedste til at slå Trump, som han gjorde i 2020.

Der er langt til 2024. Men her og nu har Kamala Harris ikke just styrket sin profil som præsidentkandidat.

About this publication