De fleste kan nok forstå, at livsudsigterne for drengebørn i Rusland og Ukraine i år har undergået en dramatisk forværring. Middellevetiden, der er et statistisk mål for, hvor mange år et nyfødt barn i gennemsnit har at leve i, falder drastisk – ikke mindst fordi det er unge, der må lade livet, og hvert eneste dødsfald derfor udgør et stort tab af mulige leveår.
Da vi herhjemme i midten af 1990erne for første gang kortlagde den danske middellevetid, viste det sig, at mændenes ringe udsigter blandt andet skyldtes mange selvmord blandt unge mænd. På samme måde har coronaen i større eller mindre grad givet højere dødelighed og dermed lavere middellevetid i de fleste af verdens lande.
USA er blandt de hårdest ramte, og helt nye tal for dødelighed og middellevetiden understreger den menneskelige omkostning, som den amerikanske coronastrategi har haft. Middellevetiden i USA faldt kraftigt i 2020, og faldet fortsatte sidste år. Det er tilsammen det største fald i livsudsigterne i hundrede år.
Middellevetiden er nu banket mere end 25 år tilbage til niveauet i midten af 1990erne. Der er ingen andre udviklede lande i verden, der er bare i nærheden af at gennemleve en sådan befolkningsmæssig katastrofe, som der lige nu udfolder sig i USA.
Corona har de seneste to år været den tredje vigtigste dødsårsag i USA efter kræft og hjerte-kar-sygdomme. Det skyldes en befolkning, hvor mange har en dårlig helbredstilstand til at starte med, og hvor rigtig mange ikke er blevet vaccineret og boostet. Derfor er coronadødeligheden høj hos etniske minoriteter, der har en dårligere gennemsnitlig helbredstilstand, og hos hvide højreorienterede, hvor det fysiske helbred er bedre, men antallet af vaccineskeptikere er højt.
Sammenligner man USAs fald i middellevetiden fra 2019 til 2021 med Danmark og Sverige, har en nyfødt amerikaner i gennemsnit 2,4 færre leveår at se frem til, mens der i både Danmark og Sverige var den samme middellevetid som før coronatiden. I USA var der i 2021 76,4 leveår at se frem til, mens det i Danmark var fem år mere – 81,4 år – og i Sverige næsten syv år mere med 83,2 leveår.
Man kunne fristes til at sætte et punktum der, for coronaen ebber langsomt ud i takt med, at den naturlige immunitet opbygges. Der er over 1,1 million amerikanere, der er døde af og med corona, så naturligvis vil antallet af årlige dødsfald falde i de kommende år, og middellevetiden vil dermed komme sig.
Mere sygdom, mere misbrug
Men det ændrer ikke ved det underliggende billede, nemlig at USA er sakket dramatisk bagud sammenlignet med andre vestlige lande.
Så sent som ved årtusindskiftet var middellevetiden lige høj – eller lav – i Danmark og i USA. Dengang lå begge lande i den tunge ende af den internationale skala. Siden har der været en voldsom forbedring i Danmark, mens USA næsten har stået stille. I 2019 var middellevetiden i USA to år højere end i 2000. I Danmark var stigningen på hele 4,6 år.
Den dårlige udvikling i USA skyldes en voldsom udbredelse af livsstilssygdomme, ringe fokus på forebyggelse og enorme forskelle i adgang til sundhedsvæsenet – mellem rig og fattig, mellem sort og hvid – der betyder, at mange sygdomme, der kan behandles, ikke bliver det.
Men der er også en helt anden og meget tragisk årsag. USA er ved at drukne i dødsfald fra stofmisbrug. Det er ikke længere de klassiske scener med etniske minoriteter i de store byer med heroin og crack i centrum.
De seneste 20 år er misbruget af stærkt vanedannende smertestillende medicin (opioider) eksploderet og har ført millioner af amerikanere over i et misbrug af endnu stærkere sager. Krisen havde sit epicenter i de gamle kulmineområder i regionen omkring West Virginia, men har spredt sig som en steppebrand. I første omgang i landdistrikterne, hvor en typisk stofmisbruger er hvid, mand og midaldrende. Derfor ramte det også middellevetiden for hvide mere end for sorte.
Det fandt vej til forstæderne og byerne og med eksplosionen i misbruget af fentanyl har krisen nået sin hidtidige kulmination. I årene før coronatiden passerede antallet af dødsfald som følge af syntetiske opioider antallet af døde i hele Vietnamkrigen. I 2021 nåede det for første gang over 100.000 personer og har passeret sukkersyge som dødsårsag.
Måske har coronatiden med nedlukninger og krisesnak forværret situationen, men på trods af øget bevågenhed er misbrugskrisen en stille dræber med en klar social stigmatisering. Det er fortsat en dødsengel i USAs landdistrikter.
Der er i dag 50 gange flere pr. 100.000 personer, der dør af opioider end der var i 2000. For kokain er det fem gange så mange, mens dødsraten for heroinmisbrug faktisk er faldet markant de seneste syv år.
Faldet i middellevetiden har intet at gøre med den anden befolkningskrise, som USA også gennemløber, nemlig, at fødselsraten i USA bare falder og falder og nu er på kun en tredjedel af, hvad den var før første verdenskrig. Flere døde, færre fødsler og en opbremsning i indvandringen har givet USA den laveste befolkningstilvækst siden kombinationen af første verdenskrig og den spanske syge.
Misbrugskrisen og den høje dødelighed fra livsstilssygdomme er symptomer på et sundhedsvæsen, der godt nok er verdens dyreste, som er fantastisk, hvis man har de rigtige forsikringer, men som efterlader stadig flere på perronen. Det er symbolet på et samfundsmæssigt forfald i et land, der tidligere var et fyrtårn af fremskridt.
Intet tyder på, at der er en bedring undervejs. Tværtimod er fentanyl, der har sin hovedanvendelse som bedøvelse i forbindelse med operationer, nu blevet til et bandeprodukt og mange dør af forurenede varer. Der er ingen tegn på en forøget indsats. Det amerikanske sundhedsvæsen har haft øjnene stift rettet mod corona de senere år og ressourcerne er mange steder pressede.
Ingen har for alvor knækket nøden for, hvordan misbruget og dermed dødsbølgen skal rulles tilbage foreløbigt.
Donald Trump forstod faktisk, at dette var en krise på et tidspunkt, hvor demokraterne i Washington bare trak på skuldrene. Der skal nok mange flere dødsfald i de politisk vigtige forstæder til, før misbrugskrisen kommer højere op på den politiske dagsorden. Imens vil USA fortsætte med at have mange flere dødsfald end nødvendigt.
Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.