The US: So Close, Yet So Far Away

<--

USA – tæt på og langt væk

Hans-Henrik Holm, forskningschef Danmarks Medie og Journalisthøjskole

Offentliggjort 28.11.11 kl. 03:01

USA er blevet en del af vores dagligdag. Er vi kommet for tæt på? Kronikøren leverer et tilbageblik på USA-dækningen i de danske medier fra 1971 og til i dag.

Er vi blevet klogere på USA gennem de sidste 40 års journalistik? Er vi bedre i stand til at forstå og vurdere USA’s økonomi, samfund, kultur og politik, end vi var for fyrre år siden? Gør udlandsdækningen af USA en forskel? Hjælper den os med at få en nuanceret forståelse af USA? Gør den os mere handlekraftigt i forhold til samfundets store og små beslutninger?

Vi har i en ny bog om journalistik lavet en analyse af alt stoffet om USA i udvalgte dagblade fra 1971 til 2011. Én af hovedkonklusionerne er, at USA er flyttet tættere på den danske dagligdag. I 1971 var USA langt væk. Et samfund, vi ikke helt forstod. I avisernes måde at beskrive USA på optrådte det ofte som fjernt og uforståeligt. Specielt er amerikanernes mere moralske tilgang til dagligdagen en kilde til dansk hovedrysten. I Jyllands-Posten læste vi artikler om, hvordan man fester på et amerikansk college, hvor der serveres rød jordbærdrik, og hvor spiritus er ”tredobbelt forbudt”. (JP 14/2 1971: 39) I en filmanmeldelse i Politiken om en kvinde, der undertrykkes af sin mand, hed det »Hun har vist de mænd, hun fortjener, men er de virkelig sådan derovre i USA? ”(16/2 1971.:11) Underforstået, at i USA lever kvindeundertrykkelsen videre, men i Danmark er det helt anderledes.

USA blev set som det mærkelige moralske land, hvor man ikke var så frigjort som i Danmark. Jyllands-Posten beretter på bagsiden om, at »tre lærerinder på universitetsklinikken i byen Connelsville i den amerikanske stat Pennsylvania har truet med at udvandre efter at de for nylig blev bortvist«. Deres brøde var, at de mødte op til undervisningen i buksedragter. (JP 11/2 1971)

I medierne blev der lagt vægt på, at USA var i gang med en Vietnam-krig. USA havde problemer med raceoptøjer. Men USA satte også folk på månen igen i 1971. Vi så til med en blanding af beundring og forundring. USA var langt væk. En rejse til USA var en begivenhed.

USA er i 2011 på mange måder blevet en del af den danske hverdag, og det afspejler sig i medierne. Danskerne forbruger amerikanske kulturprodukter hver dag. Der er amerikanske film, bøger, tv-programmer og nyheder i alle danskeres dagligdag. Avisen genspejler det i alt fra vejrudsigten fra Atlanta til mængden af nyheder fra USA sammenlignet med nyheder fra andre dele af verden. Kulturudbuddet er enormt. Der er nu detaljerede erhvervsanalyser om USA’s økonomi og firmaer. I 1971 var der ingen. I dag er der breaking news om, hvad der sker på børsen i New York. Det ser ud, som om der næsten er direkte mediebånd til den daglige amerikanske virkelighed. USA er også til stede i det skjulte. Mange års nyheder og samspil gør, at amerikanske perspektiver er blevet en del af os selv. Fortællemodeller udviklet i USA er blevet tilpasset vores behov i medier, litteratur, film og tv. Reklamekoncepter og metoder er blevet overført og anvendt i Danmark i snart mange år.

I en af avisartiklerne fra 1971 tales om, hvordan vi skal beskytte os mod amerikanske tilstande, hvor folk har mange forskellige betalingskort. Set med vore dages øjne virker det som en historie fra ”gamle” dage. Nu laver danske aviser apps til de nyeste amerikanske smartphones, og Google Street View kan vise både Ydunsvej i Aarhus, Østerbrogade i København og Scott Street i San Francisco.

Danske virksomheder er blevet integreret i eller med amerikanske virksomheder eller virksomhedskulturer. Vi ”coacher” nu efter amerikansk forbillede. Vi ”headhunter”. Vi personlighedstester efter amerikanske modeller. Vi taler engelsk på arbejde.

Og så er der sproget. Ser man på mængden af engelske ord i avisartiklerne i 1971 og 2011, er låneord og begreber blevet naturlige ting i dagens avisdækning. Aviserne har business-sektioner, og boligtillægget hedder ”Living”. Man ”tester” og ”ranker” og ”brander”.

Endelig er den amerikanske storpolitik flyttet tættere på. Vi deltager nu i USA’s krige i Irak og Afghanistan. Det er faktisk blevet vores krige. Vi deltog i Libyen med amerikanske fly og bomber. Vi har flyttet os markant tættere på USA i vores udenrigspolitiske orientering sammenlignet med 1971. I det år under Vietnam-krigen sendte udenrigsminister Hartling en opfordring til USA om at søge en forhandlingsløsning på krigen, og der var ønsker om, at Danmark skulle anerkende Nordvietnam. Også i 1971 var vi allierede med USA i udenrigspolitikken, men bag Hartlings udtalelser lå en dansk balanceforestilling om, at vi skulle undgå, at øst-vest-splittelsen blev for voldsom, så vi ikke kom i klemme.

Vi skulle undgå brugen af militære magtmidler og i stedet satse på forhandlingsløsninger. Det ser medierne og offentligheden anderledes på i dag, selvom Danmark er langt mere integreret i Europa økonomisk og politisk, end vi var i 1971.

Dengang diskuterede vi stadig, om EFTA var løsningen for Danmark. På trods af det større fokus på Europa fylder USA stadig mest i vores udenrigspolitiske univers. USA er vores centrale alliancepartner, og USA spiller en hovedrolle i dansk sikkerhedspolitik. Sådan var det under George W. Bush, og det er uforandret under Obama og Thorning.

Der er derfor god grund til, at vi stadig dækker amerikansk storpolitik så grundigt, som vi gør i dagens aviser. USA-orienteringen er blevet en politisk nødvendighed. Det afspejler medierne.

Antiamerikanismen, som var tydelig i 1971, er nu afløst af en slags tavshed. Der er meget lidt diskussion i medierne af Danmarks USA-orientering.

Det virker næsten som om, det er svært at adskille Danmark og USA. Vi er blevet aktive tilskuere til stort set alle dele af amerikansk indenrigspolitik. Der er tilsyneladende markant dansk interesse for selv de mest indforståede amerikanske politiske og kulturelle diskussioner og fænomener. Det mest sete satire-nyhedsprogram i danske medier er John Stewarts ”The Daily Show” (seertal over 30.000). Det er meget indforstået amerikansk, men rører åbenbart alligevel ved noget hos danske seere, selvom det mest er indenrigspolitiske emner, nyhedsshowet består af.

Vores mediedækning er blevet et spejl af amerikanske medieprodukter. Vores kritik af USA i dagens medier er også ofte en spejling af intern amerikansk kritik snarere end antiamerikanisme.

Selvom vi er flyttet tættere på USA og har meget mere paratviden om USA’s samfund, økonomi og politik end i 1971, så har vi stadig et stærkt ambivalent og uafklaret forhold til, hvad vi mener om og forstår ved USA. Ambivalensen viser sig tydeligt i mediernes dækning af USA. USA er både fascination og frastødelse. Det er både for meget og for lidt. Det er både noget, der drager os og noget, vi lægger afstand til.

Måske er et af problemerne, at vi er kommet for tæt på alt det amerikanske. Vi er næsten blevet en del af USA. Det gør det svært for os, når USA vælger politikere, der ikke passer til danske forestillinger om verden og de vigtigste værdier. Det kan føre til overdreven afstandtagen, som vi så under Bush, og det viser sig også på andre områder.

Selv når det ikke er valgår, har vi en intens dækning af de mere ekstreme dele af amerikansk politik. Tea Party-bevægelsen får en pressedækning, som er ude af proportioner med dens støtte i den amerikanske befolkning. Men bevægelsens rabiate forestillinger om moral og om en de facto-afvikling af ”government” gør den til godt stof både i USA og i Danmark. For de fleste amerikanere er det et mindre problem at sætte proportioner på den omfattende dækning af en minoritet. Men for de danske læsere bliver historierne om mindretal til det dominerende billede af den amerikanske vælgervirkelighed. Mediernes brug af det amerikanske perspektiv på sagen giver et fordrejet billede, når det overføres og læses af den danske offentlighed. På den måde er læserne måske kommet for tæt på USA, til at de kan skabe sig et overblik og få de rigtige proportioner i billedet af USA.

Nærhed og ambivalens er de store mediemæssige udfordringer. Den uafklarede dobbelthed sætter fortsat grænser for, hvor meget vi i virkeligheden forstår af det USA, der er flyttet indenfor.

Der er derfor stadig meget at gøre for de journalister og medier, der har gjort det til deres opgave at fortolke og forklare USA i vore hjerter.

I anledning af 40-årsdagen for loven om journalistuddannelsen sætter en ny bog af forskere på Danmarks Medie og Journalisthøjskole fokus på, hvad der er forandret i journalistikken siden 1971: Roger Buch (red.), “Forandringens journalistik”, Ajour 2011. Udkommer i morgen.