After His European Tour, Biden Must Insist that the Europeans Keep Their Promises: ‘Biden Does Not Have the Same Energy as Obama’

<--

Biden skal efter sin Europa-turné holde europæerne fast på løfterne. »Biden har ikke Obamas energi«

Bidens største udfordring er ikke nødvendigvis Kina, men et Europa, som er blevet mindre trofast over for USA. Hans største udfordring kan blive at holde europæerne fast på det ansvar, de har glemt efter Trump. For uden et stærkt Europa kan USA heller ikke forfølge nye mål. Og Bidens sværeste opgave kommer nu.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, så træt ud, da han i sidste uge nærmede sig slutningen på sin store Europa-turné.

Tidsforskellen tager energi i hans alder, også selv om Air Force One – præsidentens eget fly – er ren luksus sammenlignet med en almindelig passagermaskine.

Præsidenten kan ligge ned, sidde, stå. Han kan spise og drikke det, han har lyst til. Han kan for den sags skyld blive »indlagt« på flyets hospital, hvis han skulle få et maveonde, og han er omgivet af rådgivere, der uafbrudt fortæller ham, hvem han næste gang skal mødes med, hvad han bør sige, og hvad han skal huske at lægge vægt på.

Og det gælder, uanset om han er på vej til G7-mødet i Cornwall i Storbritannien, NATO-mødet i Bruxelles eller topmødet med den russiske præsident, Vladimir Putin, i Genève.

Biden er 78, og selvom han er i bedre fysisk og psykisk form, end hans modstandere påstår, så tærer sådan et program på kræfterne. Også fordi hans strategi for de europæiske møder var vigtigere, end man umiddelbart forestiller sig.

Europæerne skulle overbevises

»Bidens besøg netop i Europa rummede en stor fare, og hans rådgivere var nervøse. Faren var, at europæerne ville blive lullet alt for meget i søvn af Bidens kærlige omfavnelse. Det måtte ikke ske,« siger en amerikansk journalist, der har deltaget i utallige briefinger inden afrejsen med Det Hvide Hus’ pressekorps.

Det var vigtigt, at Biden fik europæerne med på at presse Kina. Men på mange måder var det endnu vigtigere i første omgang blot at få europæerne over på amerikanernes side i det kinesiske spørgsmål.

Men for amerikanske journalister så det ud til at være sværere, end Biden-administrationen havde forestillet sig.

Europæerne er i de fire år, Donald Trump sad i Det Hvide Hus, blevet vant til mere enegang, også i den type spørgsmål, og der var lange forhandlinger om ordlyden i de sluttekster om Kina, der blev sendt videre ud til offentligheden.

Mange europæiske stats- og regeringschefer ønskede betydeligt mere manøvrerum over for Kina end amerikanerne, og det skabte situationer, hvor Biden måtte bruge al sin energi på at tale sig til rette.

Biden havde det varmt og var sur

Under turens sidste møde med Putin kunne man se, at Biden var tæt på at have nået sit fysiske yderpunkt. Under pressekonferencen og Genèves ubarmhjertige sol smed Biden jakken, hvorefter han bukkede sig ned for at finde sine solbriller, samlede jakken op igen og indledte et skænderi med en amerikansk journalist fra tv-stationen CNN, Kaitlan Collins, der stillede et kritisk spørgsmål om topmødet.

»Du har det forkerte job,« sagde en frustreret Biden, der dog senere undskyldte, men tilføjede:

»For at være en god reporter, så skal man åbenbart være negativ. Man skal have en negativ indstilling til livet. I stiller aldrig positive spørgsmål.«

Biden var ved at segne under syv dages intenst pres, hvilket igen fik alle til at stille spørgsmålet: Er Biden i virkeligheden blevet for gammel til at være præsident?

Og selvom mødet med Putin måske ikke resulterede i store overskrifter, var det måske også det mest betydningsfulde af de tre, fordi det var vigtigt for Biden blot at mødes med Putin og få en fornemmelse af, hvor de hver især stod.

Det var dog også vigtigt at få europæerne tilbage i en ubrydelig alliance med USA, og på overfladen så det let ud. Men bag kulisserne var det alt andet.

Europæerne er som sagt blevet vant til at gå enegang, hvilket Biden blev belært om lige inden sin indsættelse som præsident tilbage i januar 2021, hvor han via sin sikkerhedspolitiske rådgiver, Jake Sullivan, forgæves bad EU om at vente med at indgå en samarbejdsaftale med Kina, før han var på plads som præsident.

Så nervøsiteten var stor under Bidens besøg. Spørgsmålet fra hans rådgivere er i dag, om europæerne har misforstået Bidens kærlighedserklæringer og troet, at når Biden forsikrer sine kolleger i G7 eller i NATO om, at »USA er tilbage«, betyder det, at alt er som før Trump.

For det er det ikke.

Biden bombarderes med gode råd

Biden fik inden rejsen til Europa flere råd. Men særligt ét gik igen på de pressekonferencer, der blev holdt i Det Hvide Hus, inden Biden fløj til Europa.

Det ville være vigtigt at få europæerne til at forstå alvoren i USAs dagsorden. Ellers ville Biden ikke have nogen chancer med Kina.

Noget tyder dog på, at europæerne måske nok har forstået noget af budskaberne, men mest har bidt mærke i, at Biden er europæernes »mand« i Det Hvide Hus.

Allerede for nogle måneder siden udtrykte Peter Rough, som ganske vist er republikaner og var direktør for tidligere præsident George W. Bushs forskningsteam, det på denne måde:

»Under dække af ‘USA er tilbage’ har Biden-administrationen lænet sig tilbage uden at adressere de mangfoldige mangler, som hans forgænger (præsident Donald Trump, red.) gjorde opmærksom på,« siger Peter Rough.

»Biden har skyndt sig tilbage i verdenssundhedsorganisationen WHO, genindtrådt i klimaaftalerne og FNs Menneskeretsråd og arbejder på at vende tilbage til atomaftalen med Iran. Tiden med Trump er ovre og erstattet med goodwill fra Bidens side. Men vil denne goodwill resultere i bedre resultater,« spurgte Peter Rough i Foreign Policy.

Og selvom Rough også sidder i den højreorienterede tænketank Hudson Institute, er det det samme spørgsmål, der bekymrer Bidens rådgivere. Har præsidenten været så ivrig til at forsikre sine europæiske allierede om, at »USA er tilbage«, at han vil få svært ved at gennemføre sin strategi over for Kina?

Nuancerne er vigtige

At Biden gabte over rigtig meget på sin turné, var tydeligt for alle, selvom yngre præsidenter også er nødt til at skærpe koncentrationen i en situation, hvor man døgnet rundt skal kunne ramme de rigtige nuancer i sproget, uanset om det er den franske præsident eller den tyske kansler, man taler med. Ofte med tolkebistand.

»Biden var uoplagt allerede inden afrejsen. Så vidt jeg kunne se, begik han ikke de store fejl på pressekonferencerne ud over nogle mindre fortalelser, men han har ikke den energi, som for eksempel præsidenten Barack Obama eller George W. Bush havde,« siger en af de journalister, der følger ham tæt i Washington, D.C.

Og hvis man mister koncentrationen bare nogle få minutter i en afgørende tale, kan man have tabt sin sag på gulvet. Om Biden gjorde det, vil tiden vise. Men diskussionen kører, fordi Bidens alder er et almindeligt samtaleemne.