Biden’s Landmark Climate Bill Creates Fear in the EU

<--

Bidens kæmpe klimapakke skaber frygt blandt EU-landene. Men de er ikke enige om, hvad modsvaret skal være

EU-landene skal i dag diskutere, hvad de skal gøre for at forsvare sig mod amerikanernes nye hjælpepakke til den grønne sektor.

Det kan virke lidt paradoksalt.

I årevis efterlyste de europæiske lande mere klimahandling fra USA’s side. Ikke mindst under den forrige præsident, Donald Trump, som ligefrem trak amerikanerne ud af Paris-aftalen, fordi han ikke troede på de menneskeskabte klimaforandringer.

Men da præsident Joe Biden i sensommeren fik vedtaget en enorm lovpakke, der skal pumpe 2.635 milliarder kroner ud i USA’s grønne sektor og sænke landets drivhusgas-udledninger med 40 procent inden årtiet er omme, blev den mødt med vrede protester fra en række europæiske hovedstæder.

Milliarderne i den såkaldte ’Inflation Reduction Act’ er nemlig øremærket virksomheder, der holder til i USA. Derudover er der krav om, at der skal købes amerikansk for på den måde at styrke den hjemlige industri.

Men ifølge flere europæiske lande er det en giftig cocktail af unfair statsstøtte og diskriminerende protektionisme af allerværste grad. Og flere frygter, at pakken på sigt vil fjerne fundamentet under Europas vedvarende energisektor, som ikke får den samme økonomiske støtte.

Men hvordan skal EU-landene så reagere på pakken? Det er spørgsmålet, som stats- og regeringscheferne i dag skal vende på deres topmøde i Bruxelles.

Frankrig ønsker lempede regler

Selvom de er glade for, at klimakampen nu får et rygstød på den anden side af Atlanten, er de samtidig stærkt bekymret for dette grønne kapløb, der nu er blevet skudt i gang.

Men EU-landene er dog langt fra enige om, hvad de mere konkret skal gøre for at håndtere lovpakken, som kan blive en alvorlig trussel for deres solcellevirksomheder, elbilfabrikanter, vindmølleproducenter og udviklere af grøn brint.

Flere taler allerede om, at EU-landene, som i årevis har været førende på det grønne område, bør ændre deres industripolitik for på den måde at kunne stå stærkere over for konkurrenterne.

Det gælder ikke mindst Frankrig, hvor præsident Emmanuel Macron længe har presset på for at lempe de nuværende statsstøtte- og konkurrenceregler, så det bliver lettere for medlemslandene at give deres virksomheder en hjælpende økonomisk hånd. Og han ser gerne, at der kommer et ’køb europæisk’-modsvar til præsident Bidens lovpakke.

– Vi skal komme med et meget stærkt svar. Vi skal styrke vores industrielle base, og vi skal forblive konkurrencedygtige, sagde præsident Macron, da han her til formiddag ankom til topmødet.

Frygter kapløb mod bunden

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mener også, der er behov for at gentænkte måden, landene hjælper deres virksomheder gennem den grønne omstilling.

Ifølge hende er der nemlig en klar risiko for, at den amerikanske hjælpepakke fører til unfair konkurrence – ikke mindst for de europæiske elbilproducenter.

Deres amerikanske konkurrenter står nemlig til at få en økonomisk håndsrækning gennem nye, gunstige skattefradrag på op imod 50.000 kroner til borgere, der køber amerikanskproducerede elbiler.

– Det bør være et kapløb mod toppen, ikke bunden, sagde Ursula von der Leyen i går.

Hun foreslår blandt andet at justere EU’s statsstøtteregler, så det bliver lettere og hurtigere for medlemslandene at støtte den grønne omstilling.

Derudover bør landene ifølge kommissionsformanden se på, om der er brug for at flere offentlige investeringer i klimakampen. Eksempelvis gennem en ny, fælles ’suverænitetsfond’, som blandt andet skal målrettes grøn forskning og innovation og derved styrke Europa i konkurrencen mod især USA og Kina.

Det er uvist, hvordan fonden skal finansieres, men flere lande har på forhånd vendt tommelfingeren nedad til flere fælleslån fra medlemslandenes side, som man ellers så det under coronakrisen.

– Det er værd at tænke på, hvordan vi kan bruge de fonde, som skulle håndtere den gamle krise, til at kickstarte et økonomisk opsving i de nuværende kriser, sagde den tyske kansler, Olaf Scholz, i går.

Ingen appetit på handelskrig

Flere lande er også mere tilbageholdende med at pille ved den fælles industripolitik her og nu.

De frygter blandt andet, at det ender i et internt støtte-kapløb, hvor landene med de dybeste lommer vinder. Tidligere på året fik Tysklands regering hård kritik fra en række medlemslande, heriblandt Italien og Ungarn, efter at den havde vedtaget en svimlende stor hjælpepakke til at hjælpe de tyske virksomheder igennem den nuværende krise.

Fra dansk side, der i årevis har været en af forkæmperne for frihandel, er der heller ikke det store ønske om en mere protektionistisk kursdrejning i EU.

Der er allerede blevet talt om, at den nye amerikanske hjælpepakke kan føre til en handelskrig på tværs af Atlanten. Det er der dog ingen stor appetit på i Europa lige nu, og derfor håber landene også, at de kan finde en fredelig løsning med amerikanerne.

Præsident Biden sagde tidligere på måneden, at der kan laves ”justeringer”, så europæiske virksomheder lettere kan få gavn af den nye støttepakke. Men han har ingen planer om at ændre selve planen, der træder i kraft ved årsskiftet.

For udover at styrke den grønne omstilling handler det for præsident Biden også om at gøre USA mindre afhængig af Kina. Og det er ikke noget, EU-landenes bekymringer kommer til at ændre.

Der må de findes deres egen vej. Og ingen forventer, at der kommer en afklaring på spørgsmålet i dag.